Så er det den sidste rigtige dag i ferien. Nu kommer weekenden og derefter begynder arbejdet igen.

Derfor agter jeg at nyde denne dag 100%, men tiden går alt for hurtig. Er der nogle ideer til hvordan man kan sætte tiden i stå eller endnu bedre. Hvordan spoler man tiden tilbage :-)

Egentlig så burde jeg jo være glad for at jeg overhovedet kan arbejde. Det er der jo mange som ikke kan. Der er heller ikke noget galt med jobbet. Det er spændende og jeg har kun fået et godt indtryk af kollegaerne. Men ferie er bare så dejlig afslappende. Man kan lave det man lyst til. Gå sent i seng. Stå sent op. Det hele er bare så dejligt. Men hvis man ikke havde et job, sætter man jo heller pris på ferien. Så bliver det bare hverdag at gå derhjemme og slappe af. Det er nok heller ikke sundt.

Konklusionen på dette må være at ferie er godt, men man skal også sætte pris på sit arbejde.