Flytning
I en verden som vores, hvor der er så meget ondskab og så mange katastrofer, kan ens egne personlige problemer sommetider virke ubetydelige. De er slet ingenting i forholdet til de lidelser som foregår i andre lande. Det kan ofte være en lille trøst når man render rundt i sin egen lille verden og alting virker trist og gråt.
Selvom det måske er luksusproblemer i mange menneskers øjne, så går jeg alligevel og tumler med mine egne problemer og da dette er min weblog, så vil jeg tillade mig at udøse dem herinde.
Jeg skal flytte…
Det er så deprimerende, men min økonomi siger at jeg ikke længere har råd til at bo i min dejlige lejlighed inde i Vejle midtby. Den er for dyr når jeg nu efter sommerferien skal begynde på HF og derfor ryger ned på en SU.
Hvis jeg så bare skulle flytte til f.eks. Århus, så kunne jeg leve med det. Men jeg er endnu ike rykket langt nok frem på ventelisten til at jeg er berettiget en bolig i smilets by. Nu har jeg såmænd også kun stået der i over to år.
I stedet har jeg været nødt til at leje en mindre og nedslidt lejlighed i udkanten af Hedensted. Byen, som jeg ellers flygtede fra dengang jeg flyttede til Vejle sidste år. Nu er jeg pludselig tilbage igen. Jeg ved godt jeg skal være glad for overhovedet at have et sted at sove. Men hvor ville jeg bare gerne finde noget i Århus eller i det mindste bare være blevet boende i Vejle.
Så ved jeg godt der sikkert er nogle som straks spørger, hvorfor jeg ikke bare går ud og finder et ekstra fritidsjob ved siden af studierne. Det ville jeg også utroligt gerne, men pga. nogle personlige problemer, som vist kræver et seperat indlæg, er jeg desværre bange for at jeg ikke kan overskue det. Jeg får også nok at gøre med studierne hvor jeg, det første år, både skal have matematik, kemi og biologi. Fag som absolut ikke er mine stærke sider.
Hvis der nu er nogle af jer derude som ved hvor jeg kan finde en ledig lejlighed i Århus som koster omkring de 2000 kr. pr. mrd. (jeg tror ikke jeg kan strække mig længere økonomisk, hvis jeg også skal kunne leve på min su) så må i meget gerne kontakte mig på min mail.
Det var det. Nu vil jeg ikke forstyrre jer længere med mine problemer. I stedet vil jeg lave mig en kop kaffe og læse lidt i min spændende krimi.
Godnat…
about 4 years ago
Der er ikke noget værre end ikke at have et dejligt sted at bo. Det betyder mere end man tror.
Min søster har lige været boligløs i Århus i 14 dage, men har heldigvis fundet noget. Så det kan lade sig gøre.. også for dig!
about 4 years ago
Tak for din besked.
Ja, det kan lade sig gøre. Det må din søster være et levende bevis på og jeg bliver altså også nødt til bare at klamre mig til håbet om at det også sker for mig en dag. Så selvfølgelig lykkedes det
Jeg er bare så utålmodigt og tanken om at skulle leve i det hul i en længere periode, det gør mig en smule trist.
about 4 years ago
Det er aldrig rart at skulle flytte, når det ikke er frivilligt
Har Århus ikke et hav af lokalaviser? Det er tit der, man kan finde de billigere lejligheder.
Og nej… SU er ikke meget, men med lidt snilde kan det godt løbe rundt.
about 4 years ago
Århus har en lokalavis, som de kalder Århus onsdag og som jeg læser når jeg er i Århus. Men lejlighederne er altså for det meste rimeligt dyre.
Ja, jeg må til og tænke kreativt når jeg skal leve af en SU. Jeg har allerede anskaffet mig en kogebog for fattigrøve
about 4 years ago
http://www.forbrug.dk/fileadmin/Filer/Ren_besked/Ren_besked_om_at_flytte_hjemmefra.pdf
På ovennævnte adresse er der en brochure om at flytte hjemmefra. Det ved jeg godt, at du forlængst har gjort. Men der er et afsnit om madlavning og indkøb. Jeg tænkte, det kunne give dig inspiration til at få SU’en til at strække længere.
Problemet med manglende og dyre lejligheder kender vi jo også her i hovedstaden. Det var kun med venners venners hjælp, at vores ældste fandt et sted at bo. Jeg bekymrer mig allerede for, hvordan hun kommer videre i systemet.
Men pøj pøj med din søgen.
P.s. husk også internettet – opslag i supermarkeder etc.
about 4 years ago
Tusinde tak, Conny.
Jeg kender godt forbrug.dk og brugte den selv meget flittigt da jeg flyttede hjemmefra mine forældre.
Jeg har købt en bog, der hedder “Den store flytte hjemmefrabog”. Der står også en masse tips til hvordan man får rettet sit forbrug ind efter en SU. Det er ikke nemt, men kan helt sikkert lade sig gøre.
Jeg er inde på Internettet hver dag for at lede efter nye boliger, men supermarkederne har jeg ikke prøvet endnu. Det skal jo nok også være nogle århusianske supermarkeder hvis det skal have nogle virkning
Men jeg giver ikke op