Archive for March, 2007

Min skjulte last

Jeg har en skjult last. Jeg hverken ryger eller drikker (meget), men jeg samler på DVD’er. Hvis jeg selv skal sige det, så er min samling ved at være stor. Jeg har næsten fyldt en hel reol fra Ikea. Vel og mærke med to rækker på hver hylde. Jeg er lidt stolt, men hvor har det også kostet mig mange penge. Jeg tør slet ikke tænke på hvor mange penge (omvekslet til DVD-film) der egentlig står inde i min stue.

Nu har jeg så igen fået en helt vild og stærk lyst til at udvide min DVD-samling med en ny DVD. Men hvad skal det være? Jeg har efter en større sortering fundet frem til følgende film, som jeg virkelig står og mangler:

Nynne
One Tree Hill (3 Sæson)
Klovn (Alle afsnittene)
Et Umage Par (1 Sæson)

Det er alle sammen serier. Mit problem er, som altid, penge. Jeg har ikke råd til at købe dem alle sammen på en gang. Men det er alle sammen nogle som jeg glæder mig til at få fat i med mine fedtede fingre :-)

Hvad ville i vælge?

Forårsstemning, Bryllup, Uro …

Så blev det sandelig Lørdag igen.
Den første arbejdsuge efter ferien er overstået og nu er det weekend. For at det ikke skal være løgn, så siger vejrudsigten også at vejret skulle blive helt forårsagtigt i dag og i morgen. Det manglede jo også bare. Nu siger kalenderen i hvertfald at vi har forår. Når jeg kigger ud af vinduet, så er det godt nok ikke lige solen som mine øjne rammer. Men derimod tåge og skyer. Jeg krydser alligevel mine fingre og håber at solen får lov til at kigge frem senere i dag. Det kunne da være rart med lidt forårstemning på en fridag.

Derudover så er det jo også i dag at Alexandra skifter titel fra prinsesse til grevinde. Det skal nok blive spændende at følge indimellem alle urolighederne på Nørrebro som også fylder meget i medierne i disse dage. For at der ikke skal herske nogen tvivl så er jeg på Ritt Bjerregaards side i denne sag. Jeg mener at aktivisterne er nogle uopdragende møgunger som skulle have en røvfuld og så er jeg enig med Lene Espersen som siger at forældrene burde tage deres ansvar mere seriøst. Det er under alt kritik at der opstår denne uro og ballade. Jeg håber at de unge snart må indse hvor forkert det er at kaste med brosten og molotovscocktail. Det er absolut ikke den rigtige måde at finde en løsning på.

Fortsat god Lørdag Danmark.