Archive for February, 2007
Ny update
Feb 27th
Ja, så blev det tid igen.
Det er blevet Tirsdag og ferien er slut. I går startede hverdagen igen efter en uge med afslapning. Det var faktisk slet ikke hårdt. Men jeg er jo også stadig på deltid, så arbejdsdagene er korte, hvilket gør det hele mere udholdeligt. Jeg kan dog godt mærke at jeg lige skal omstille mig. Det er slut med at gå i seng klokken lort om natten og sove til man vågner igen. Men på den anden side, så skal man jo også være glad for at man overhovedet har mulighed for at gå på arbejde. Det er jo ikke alle som kan det.
Udover det, så har jeg faktisk haft nogle lidt trælse dage, hvilket er gået udover min blog. I Fredags fik jeg nogle mærkelige og lidt ubehagelige følelser i mine arme og hænder. Det begyndte at stramme i mine underarme og jeg rystede på mine hænder. Det skræmte mig lidt og jeg fik pludselig den tåbelige tanke at jeg har fået Parkinson. Jeg var inde og læse på Netdoktor og alle symptomerne var der (naturligvis). Det er de jo altid når jeg er bange for at have pådraget mig en sygdom. Ved at læse om sygdomme og symptomer, så kan jeg få alt til at passe på mig. Det er virkelig frygteligt og min skræk er selvforstærkende. Det er en ond cirkel og det er faktisk først nu at jeg er ved at genfinde min fornuft. Jeg var inde på angstforeningens forum og læste om andre personer som har haft lignende tanker. Det beroligede mig lidt. Netdoktor burde altså forbydes. I hvertfald på min computer
Jeg tror jeg blokerer for den via mit filter. Så kan jeg ikke få adgang til siden næste gang jeg får en latterlig tanke om en ny sygdom.
Nu vil jeg sætte mig godt tilrette og se 2. afsnit af Paradise Hotel.
Fortsat god aften
Hverdagen truer
Feb 23rd
Så er det den sidste rigtige dag i ferien. Nu kommer weekenden og derefter begynder arbejdet igen.
Derfor agter jeg at nyde denne dag 100%, men tiden går alt for hurtig. Er der nogle ideer til hvordan man kan sætte tiden i stå eller endnu bedre. Hvordan spoler man tiden tilbage
Egentlig så burde jeg jo være glad for at jeg overhovedet kan arbejde. Det er der jo mange som ikke kan. Der er heller ikke noget galt med jobbet. Det er spændende og jeg har kun fået et godt indtryk af kollegaerne. Men ferie er bare så dejlig afslappende. Man kan lave det man lyst til. Gå sent i seng. Stå sent op. Det hele er bare så dejligt. Men hvis man ikke havde et job, sætter man jo heller pris på ferien. Så bliver det bare hverdag at gå derhjemme og slappe af. Det er nok heller ikke sundt.
Konklusionen på dette må være at ferie er godt, men man skal også sætte pris på sit arbejde.
Det er ikke sjov for alle
Feb 22nd
Okay, så er sneen pludselig ikke så sjov længere: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-6187569.html?cbox2
Sne og fødsler bør ikke kombineres.
Så kom sneen
Feb 22nd
Efter nogle sure opstød fra mig i går her på bloggen, så skylder jeg vist at fortælle jer allesammen at vejrguderne alligevel forbarmede sig over mig.
Når jeg sidder og kigger ud af vinduet i dag, så ligger der er tykt hvidt tæppe af sne henover det hele. Det pynter virkelig. Det sneer ikke i øjeblikket, men det gjorde det derimod hele natten samt aftenen i går. Det blæser også temmelig meget lige nu, men sneen bliver liggende. Det er nemlig tøsne. Det gør nu heller ikke så meget. Jeg har nemlig planer om at køre til Horsens om et øjeblik og handle lidt.
Det er forresten også omkring det her tidspunkt i en ferie jeg altid ønsker at vi kunne sætte tiden i stå. Den barske kendsgerning at ferien er gået ind i sin afsluttende fase er slet ikke til at holde ud. En uge går alt for hurtigt når man slapper af og nyder det. Men så er det godt at vi kan tænke frem til et forår med mange ekstra fridage. Vi lægger ud med påsken i starten af April måned. Det skal nok gå.
PARADISE HOTEL
Feb 21st
Jeg har en hemmelighed.
Men nu bliver jeg simpelthen nødt til at krybe til korset og fortælle den til nogle. Jeg kan ikke bære den længere.
Jeg er en skabs-Paradise Hotel-freak.
Pyha. Så kom det ud. Det lettede virkelig.
Jeg ved godt at jeg for nogle mennesker ikke bliver særlig populær, med den slags udtalelser. Reality-tv deler befolkningen i tre lejre. Den ene lejr elsker at se den slags. Den anden lejr hader det værre end pesten. Den tredie lejr elsker reality, men tør ikke betro det til nogle af frygt for at blive stemt ud af fællesskabet
Jeg hører altså til den sidste lejr. Jeg sluger alt hvad jeg kan komme i nærheden af når det drejer sig om reality. Robinson, BigBrother, Paradise Hotel osv.
Jeg syntes det er spændende at se hvordan mennesker reagere forskelligt når vi bliver sat sammen med andre i en længere periode. Hvad der sker når vi kommer under pres. Hvordan vi tackler konflikter. Og for dem som ikke vidste det i forvejen, så kan jeg oplyse at det vrimler med konflikter i den slags udsendelser. Jeg sidder altid derhjemme og tænker “Godt det ikke er mig, som er med”. Jeg er slet ikke typen som ville kunne klare det psykiske pres der ligger på deltagerne. Men for underholdningens skyld, så er jeg nu meget glad for at der er andre som kan klare det
Jeg kan her til sidst fortælle at Paradise Hotel begynder igen på Mandag kl. 22.00 på TV3. Der er i alt 48 afsnit og vinderen kan rejse hjem fra Mexico med en endnu ukendt pengepræmie.
Jeg glæder mig.
BlogTjek
Feb 21st
Efter at have tænkt lidt over det det sidste stykke tid, så er jeg kommet frem til den konklusion at jeg også vil prøve BlogTjek.
Nu har jeg set det på mange blogs efterhånden og jeg kan også kun tilslutte mig dem som mener det er lidt spændende at følge med i hvilke personer som besøger bloggen. Tit og ofte læser man indlæggene uden i det mindste bare at lægge en kommentar. Jeg kender det fra mig selv. Det er ikke altid jeg lige giver mig selv den fornødne tid til at skrive min lille bemærkning til et bestemt indlæg. Det burde jeg gøre. Men som blogger bliver man jo heller ikke klogere på hvem som følger bloggen ved at læse de forskellige kommentarer. Men det er blot spændende at høre andres menninger om det man skriver.
BlogTjek giver derimod bloggeren den unikke mulighed for at lære sine læsere lidt bedre at kende. Hvis læseren vel og mærke giver sig tid til at udfylde en kort formular, som maks tager et par minutter. Jeg er en forholdsvis ny blogger, men jeg vil stadig blive meget glad hvis i ville bruge et kort øjeblik på at klikke jer ind på BlogTjek via dette link. Linket kan du også altid finde ovre i højre side af skærmen
På forhånd tak.
Back in business
Feb 21st
Så er blogbot oppe at køre igen.
Hvad fejlen skyldes vides ikke, men det er jo egentlig også lige meget. Bare det virker.
Noget andet som åbenbart også virker er snevejret. Nu sneer det i hvertfald også her. Det er ganske vidst kun tøsne, men det giver alligevel en anden stemning end det gråt og triste. Jeg er netop vendt hjem fra byen og under køreturen dryssede det ned fra himlen med hvidt pulver blandet med lidt vand. Det blæser også lidt, så vi mærker alligevel lidt af vinterstemningen hernede. Lidt har også ret.
Er blogbot nede?
Feb 21st
Er der flere af jer bloggere derude som i øjeblikket oplever problemer på blogbot?
Når jeg logger mig ind og klikker på min personlige favoritliste eller hvad man nu kalder den, så får jeg en irriterende fejlmeddelelse frem på skærmen. Jeg er ikke nogen haj til programmering og koder, så jeg forstår absolut intet af det, men det gør i måske:
“Fatal error: Fatal error: Call to undefined method Blogbot_Compilation::isSubscribed() in /home/www/sites/hc/blogbot.spind.net/docs/inc/DataObject.class.php on line 96”
Tag den!!!
Derudover så kan jeg oplyse at sneen stadig ikke er kommet frem til Hedensted. Men det regner derimod.
En snestorm i et glas vand
Feb 21st
Det ser ud til at snestormen har indtaget Danmark. Hvis ikke udenfor, så i hvertfald indenfor på computerskærmene rundt omkring i landet. Mange blogs har sneen på programmet. Det er også spændende. Altså hvis bare man bor et af de steder hvor sneen rammer og det jeg gør desværre ikke. Når jeg kigger udenfor, er der ikke skyggen af hvidt sne. Det er blot gråt og trist. Det er vist det man kalder en (sne)storm i et glas vand.
Jeg syntes altså det er ved at være en kedelig gentagelse. Hedensted bliver altid snydt når vejret raser. Jeg tror snart jeg flytter.
Som Mikael Kamper sagde i Gomorgen Danmark: “God snestormsdag” til alle jer som er så ufatteligt heldige at i bor i de nordlige dele af landet.
Nye bekendtskaber
Feb 20th
Jeg har netop tilføjet nogle flere blogs ude i højre side. Det drejer sig om følgende:
Anne om Anne
Maltesen
Thomas Silkjær
Det er alle sammen nogle nye jeg netop har stiftet bekendtskab med. Dog undtagen Thomas Silkjær, som jeg har fulgt via hans engelske blog. For et stykke tid siden valgte han så at lave en dansk og mere personlig udgave.
Anne og Maltesen har jeg fundet frem til via andre blogs og det er jeg meget glad for i dag. Når jeg begynder på en ny blog, så er det lidt ligesom at begynde på en ny bog. Jeg går altid tilbage i arkivet og læser de gamle indlæg for at skabe mig et bedre indtryk af bloggeren og hans/hendes liv. Derefter tilføjer jeg dem også altid til blogbot så jeg nemmere kan følge med i deres indlæg.
Jeg glæder mig til at følge Anne, Maltesen, Thomas og så selvfølgelig også alle jer andre bloggere. Weblogs er en virkelig god opfindelse.