Archive for November, 2006
Æret være hans minde
Nov 30th
Jeg tænder hermed to lys for LiseLotte og hendes familie, som her til aften har mistet deres søn/bror Alexander.

Spamfight
Nov 27th
Så er spammen virkelig også kommet til min weblog.
Jeg har netop, for jeg ved ikke hvilken gang, slettet 9 spam-kommentarer til et indlæg. Det er så irriterende. Ydeligere har jeg også måttet modererer 15 spam-beskeder.
Det er virkelig ved at være et problem. Hvad får spammerne ud af det? Altså udover glæden ved at irriterer uskyldige mennesker, som bare prøver at vedligeholde en weblog. Jeg må nok hellere til at undersøge mulighederne for et spamfilter i Wordpress. Til mine emails har jeg stor glæde af Martin Thorborgs “Spamfighter”. Det er altså et kanon godt program, som fanger størstedelen af alle indkomne spam-mails. Noget lignende må man kunne anskaffe sig til webloggen.
Jeg er trist
Nov 21st
Hvorfor sker der ikke noget herinde?
Jeg har blot et svar til dette spørgsmål. Der sker ikke noget herinde af den helt simple og logiske årsag at der ikke sker noget i mit liv.
Og når der ikke sker noget i mit liv, så har jeg heller ikke noget at skrive om. Simpelt og enkelt. Men det er også noget møg. Undskyld udtrykket. Jeg er virkelig træt af mit liv som det ser ud lige nu og som det har set ud de sidste år.
Jeg er bange for hvis jeg får at vide at jeg skal dø i morgen (Ikke fordi jeg regner med at få den slags meddelelser). For hvis jeg pludselig af helt uforklarlige årsager fik den besked, så kan jeg helt ærligt sige at jeg ikke har udrettet en skid i dette jordlige liv. Det er virkelig deprimerende. Jeg kan ikke se tilbage på en masse sjove begivenheder som jeg har oplevet igennem de sidste 24 år. Der er måske nogle minder, men ikke lige så mange som der kunne have været hvis jeg havde taget mig sammen for flere år siden og gjort noget ved de problemer som i dag har gjort at jeg er gået hen og blevet et indadvendt og ensomt menneske
Hvad vil jeg så gøre ved det? Jeg ved det ikke. Jeg sidder fast og kan ikke finde ud af at komme videre i mit liv. Jeg føler at hele verden glider forbi mig og det er temmelig frusterende. Jeg er som nævnt tidligere kommet med i denne terapi gruppe, hvor vi sidder seks mennesker og tumler med de samme problemer. Men problemet er at jeg føler at de allerede rykker sig vildt meget i forhold til mig og det er bestemt ikke særlig opmuntrende. Jeg frygter at sidde tilbage i gruppen som den eneste der efter behandlingen stadig ikke er kommet ud af angstens væmmelige klør.
Nå, men det er lige hvad det kan blive til i denne omgang. Jeg vender tilbage senere…