Webloggen

Min dårlige samvitighed rører på sig igen. Det sker efter jeg netop har læst LiseLottes artikel om weblogging. Hun skriver blandt andet og nu citerer jeg:

“ Det handler dybest set om, at du skal poste med en frekvens, som passer til dig, men det er ingen hemmelighed, at regelmæssige poster skaber større trafik på din side og jeg vil til enhver tid foretrække et skrevet medie, som udkommer hver dag, frem for et, som jeg aldrig ved, hvornår udkommer. Det er langt nemmere for mig, at holde mig ajour med det førstnævnte. ”

LiseLotte har jo ret. Ja hun har så. Det er bestemt min erfaring at de meste besøgte og populæreste weblogs er dem som ofte bliver opdateret og vedligeholdt. Jeg har det jo også på samme måde. Jeg foretrækker også selv de blogs som bliver opdateret på daglig basis. Og trods dette, så er der alligevel gået 13 dage imellem mine sidste to indlæg. Det er ikke godt nok hr. Schmidt. Det er en ommer. Kapish !!!

Jeg har et tilbagevendende problem når jeg skal skrive et indlæg. Nemlig overskriften. Jeg er en klovn til hitte på kreative og indholdssigende overskrifter. Derfor bliver det ofte en eller andet dum og fantasiløs en af slagsen. Sommetider har det også ligefrem ødelagt nogle af mine indlæg. Jeg har f.eks. oplevet at skrive et indlæg som jeg egentlig selv var tilfreds med indholdsmæssigt. Men da jeg så skulle lave en overskrift kunne jeg simpelthen ikke finde den helt rigtige. Jeg vendte og drejede min hjerne, men lige meget hjalp det. Det endte med at jeg kasserede indlægget. Jeg kunne simpelthen ikke leve med et indlæg hvor overskriften var dårlig. Senere har jeg dog alligevel skrevet noget med idiotiske overskrifter. Jeg er altså lidt mærkelig

Er der andre af jer derude som har det lidt på samme måde eller hører i alle til dem hvor overskrifterne bare står i kø for at blive brugt?

Her ved den snarlige udgang af 2006 syntes jeg det vil være på sin plads med nogle nytårsfortsætter i forbindelse med denne blog:

1. Det skal være slut med mit massive forbrug af smilies i mine indlæg. Jeg har haft en tendens til det sidste stykke tid at indsætte disse smilende ansigter i stort set alle mine tekster og nu skal der altså skæres ned på dette. Lad dette indlæg være mit første smilie-fri.

2. Layoutet skal ændres så det bliver mere personligt. I den forbindelse har jeg planlagt at nedlægge boksen med “Andre weblogs” ude til højre. Jeg kan ikke rigtig se noget formål ved at bevare den. Alternativet er at forkorte listen eller oprette en ekstra side. Men så skal jeg til at udvælge og priotere de forskellige blogs og det bliver svært. Samtidig skal jeg blive bedre til at opdaterer bloggen. Der er gået for langt tid imellem mine indlæg og det må der laves om på.

3. Året 2007 bliver også året hvor jeg tager mig sammen og laver den traditionelle “Mine 100-ting” liste. Det må jo efterhånden været et must for enhver rigtig blogger.

Nu har jeg nedskrevet disse løfter sort på hvidt og jeg håber dette må hjælpe mig til at fastholde dem i det nye år.

Jeg vender tilbage senere med mine personlige nytårsfortsætter.

Hvorfor er det lige jeg altid opgiver så hurtigt?
Da jeg startede denne weblog var jeg meget tændt og opsat på at lave en weblog med regelmæssige indlæg som ofte blev opdateret og som straks ville ryge til tops på bloggernes top-10 liste. Jeg havde endda det fuldstændige urealistiske mål at denne weblog skulle blive ligeså besøgt som f.eks. LiseLottes.

Det gik også meget godt i starten. Jeg skrev og skrev. Det lykkedes mig rent faktisk at skrive 19 indlæg i juli måned. Men så begyndte lysten af aftage. Der blev længere og længere imellem indlæggene og jeg havde pludselig svært ved at sætte mig foran tastaturet og skrive om stort og småt.

Men jeg nægter altså at opgive denne weblog. Jeg må bare erkende at jeg ikke kan leve op til de krav jeg satte i begyndelsen. Jeg vil derfor fortsætte med at skrive hertil og holde den opdateret. Desværre bliver det bare ikke hver dag man skal forvente et nyt indlæg fra min hånd. Men jeg skal nok forsøge at blive lidt mere flittig med skrivearbejdet

Jeg har aldrig rigtigt forstået dem som klynker over at de ingen kommentarer får på deres indlæg.
Det er vel ikke derfor man blogger.

Men nu forstår jeg dem pludselig. Det er altid rart når man får noget feedback på det man skriver. Ligemeget om det er skidt eller godt. Bare det man kan læse der er nogle som følger med.

Jeg blev temmelig overrasket da jeg loggede ind på min statscounter og kunne se at der i går havde været næsten 30 besøgende. Det er jo helt vildt. Jeg kunne blandt andet se at der havde været en fra Oregeon i USA. Fuldstændigt vildt.

Måske er det bare mig som er utålmodig, men i må altså meget gerne kommentere mine indlæg. Ris og ros tages imod med kyshånd.

Det var bare lige det som jeg gerne ville sige. Nu venter morgenmaden og endnu en varm dag