Webloggen
Nye bekendtskaber
Feb 20th
Jeg har netop tilføjet nogle flere blogs ude i højre side. Det drejer sig om følgende:
Anne om Anne
Maltesen
Thomas Silkjær
Det er alle sammen nogle nye jeg netop har stiftet bekendtskab med. Dog undtagen Thomas Silkjær, som jeg har fulgt via hans engelske blog. For et stykke tid siden valgte han så at lave en dansk og mere personlig udgave.
Anne og Maltesen har jeg fundet frem til via andre blogs og det er jeg meget glad for i dag. Når jeg begynder på en ny blog, så er det lidt ligesom at begynde på en ny bog. Jeg går altid tilbage i arkivet og læser de gamle indlæg for at skabe mig et bedre indtryk af bloggeren og hans/hendes liv. Derefter tilføjer jeg dem også altid til blogbot så jeg nemmere kan følge med i deres indlæg.
Jeg glæder mig til at følge Anne, Maltesen, Thomas og så selvfølgelig også alle jer andre bloggere. Weblogs er en virkelig god opfindelse.
Den dårlige samvittighed rører på sig igen
Feb 19th
Min dårlige samvitighed rører på sig igen. Det sker efter jeg netop har læst LiseLottes artikel om weblogging. Hun skriver blandt andet og nu citerer jeg:
“ Det handler dybest set om, at du skal poste med en frekvens, som passer til dig, men det er ingen hemmelighed, at regelmæssige poster skaber større trafik på din side og jeg vil til enhver tid foretrække et skrevet medie, som udkommer hver dag, frem for et, som jeg aldrig ved, hvornår udkommer. Det er langt nemmere for mig, at holde mig ajour med det førstnævnte. ”
LiseLotte har jo ret. Ja hun har så. Det er bestemt min erfaring at de meste besøgte og populæreste weblogs er dem som ofte bliver opdateret og vedligeholdt. Jeg har det jo også på samme måde. Jeg foretrækker også selv de blogs som bliver opdateret på daglig basis. Og trods dette, så er der alligevel gået 13 dage imellem mine sidste to indlæg. Det er ikke godt nok hr. Schmidt. Det er en ommer. Kapish !!!
Det der med overskrifterne
Feb 19th
Jeg har et tilbagevendende problem når jeg skal skrive et indlæg. Nemlig overskriften. Jeg er en klovn til hitte på kreative og indholdssigende overskrifter. Derfor bliver det ofte en eller andet dum og fantasiløs en af slagsen. Sommetider har det også ligefrem ødelagt nogle af mine indlæg. Jeg har f.eks. oplevet at skrive et indlæg som jeg egentlig selv var tilfreds med indholdsmæssigt. Men da jeg så skulle lave en overskrift kunne jeg simpelthen ikke finde den helt rigtige. Jeg vendte og drejede min hjerne, men lige meget hjalp det. Det endte med at jeg kasserede indlægget. Jeg kunne simpelthen ikke leve med et indlæg hvor overskriften var dårlig. Senere har jeg dog alligevel skrevet noget med idiotiske overskrifter. Jeg er altså lidt mærkelig
Er der andre af jer derude som har det lidt på samme måde eller hører i alle til dem hvor overskrifterne bare står i kø for at blive brugt?
Nytårsfortsætterne (bloggen)
Dec 23rd
Her ved den snarlige udgang af 2006 syntes jeg det vil være på sin plads med nogle nytårsfortsætter i forbindelse med denne blog:
1. Det skal være slut med mit massive forbrug af smilies i mine indlæg. Jeg har haft en tendens til det sidste stykke tid at indsætte disse smilende ansigter i stort set alle mine tekster og nu skal der altså skæres ned på dette. Lad dette indlæg være mit første smilie-fri.
2. Layoutet skal ændres så det bliver mere personligt. I den forbindelse har jeg planlagt at nedlægge boksen med “Andre weblogs” ude til højre. Jeg kan ikke rigtig se noget formål ved at bevare den. Alternativet er at forkorte listen eller oprette en ekstra side. Men så skal jeg til at udvælge og priotere de forskellige blogs og det bliver svært. Samtidig skal jeg blive bedre til at opdaterer bloggen. Der er gået for langt tid imellem mine indlæg og det må der laves om på.
3. Året 2007 bliver også året hvor jeg tager mig sammen og laver den traditionelle “Mine 100-ting” liste. Det må jo efterhånden været et must for enhver rigtig blogger.
Nu har jeg nedskrevet disse løfter sort på hvidt og jeg håber dette må hjælpe mig til at fastholde dem i det nye år.
Jeg vender tilbage senere med mine personlige nytårsfortsætter.
Spamfight II
Dec 22nd
Efter et tip fra Ella har jeg nu installeret spamfight-programmet “Akismet” og siden det blev installeret på serveren tidligere i dag har jeg nu undgået 4 spambeskeder
og jeg er sikker på at filteret nok skal fange flere.
Jeg kan varmt anbefale programmet og det er ikke svært at installerer det. Det tog mig blot 5 minutter og jeg er altså ikke en super avanceret high-tech nørd hvad den slags angår
Jeg fandt dog så ud af at hvis man har Wordpress 2.0.5 så er Akismet forudinstalleret. Bare et lille tip
Spamfight
Nov 27th
Så er spammen virkelig også kommet til min weblog.
Jeg har netop, for jeg ved ikke hvilken gang, slettet 9 spam-kommentarer til et indlæg. Det er så irriterende. Ydeligere har jeg også måttet modererer 15 spam-beskeder.
Det er virkelig ved at være et problem. Hvad får spammerne ud af det? Altså udover glæden ved at irriterer uskyldige mennesker, som bare prøver at vedligeholde en weblog. Jeg må nok hellere til at undersøge mulighederne for et spamfilter i Wordpress. Til mine emails har jeg stor glæde af Martin Thorborgs “Spamfighter”. Det er altså et kanon godt program, som fanger størstedelen af alle indkomne spam-mails. Noget lignende må man kunne anskaffe sig til webloggen.
Status
Sep 29th
Hvorfor er det lige jeg altid opgiver så hurtigt?
Da jeg startede denne weblog var jeg meget tændt og opsat på at lave en weblog med regelmæssige indlæg som ofte blev opdateret og som straks ville ryge til tops på bloggernes top-10 liste. Jeg havde endda det fuldstændige urealistiske mål at denne weblog skulle blive ligeså besøgt som f.eks. LiseLottes.
Det gik også meget godt i starten. Jeg skrev og skrev. Det lykkedes mig rent faktisk at skrive 19 indlæg i juli måned. Men så begyndte lysten af aftage. Der blev længere og længere imellem indlæggene og jeg havde pludselig svært ved at sætte mig foran tastaturet og skrive om stort og småt.
Men jeg nægter altså at opgive denne weblog. Jeg må bare erkende at jeg ikke kan leve op til de krav jeg satte i begyndelsen. Jeg vil derfor fortsætte med at skrive hertil og holde den opdateret. Desværre bliver det bare ikke hver dag man skal forvente et nyt indlæg fra min hånd. Men jeg skal nok forsøge at blive lidt mere flittig med skrivearbejdet
Pynt til webloggen
Jul 17th
Jeg holder lige en pause fra solen.
De kloge mennesker siger jo man skal passe på med solbadningen imellem klokken 12.00 – 15.00. Desuden er det også så varmt at jeg har svært ved at se nogen fornøjelse ved at være ude i øjeblikket.
Jeg var som sædvanlig lige inde på LiseLottes hjemmeside og så faldt jeg lige over det solsorte-badge hun har ude i højre side af skærmen. Den snuppede jeg lige
Det er ikke fordi jeg elsker solsorten mere end mange andre fugle, men den pynter på siden
For dem som ikke kender LiseLottes weblog med navnet “Slagt en hellig ko”, så skynd jer at tjekke den ud. Den er virkelig flot.
Comments please…
Jul 16th
Jeg har aldrig rigtigt forstået dem som klynker over at de ingen kommentarer får på deres indlæg.
Det er vel ikke derfor man blogger.
Men nu forstår jeg dem pludselig. Det er altid rart når man får noget feedback på det man skriver. Ligemeget om det er skidt eller godt. Bare det man kan læse der er nogle som følger med.
Jeg blev temmelig overrasket da jeg loggede ind på min statscounter og kunne se at der i går havde været næsten 30 besøgende. Det er jo helt vildt. Jeg kunne blandt andet se at der havde været en fra Oregeon i USA. Fuldstændigt vildt.
Måske er det bare mig som er utålmodig, men i må altså meget gerne kommentere mine indlæg. Ris og ros tages imod med kyshånd.
Det var bare lige det som jeg gerne ville sige. Nu venter morgenmaden og endnu en varm dag