Personligt
Nytår
Jan 3rd
Så er jeg tilbage igen!
Bedre senere end aldrig, som man siger.
Nu har jeg ikke lige tjekket hvornår jeg postede mit sidste indlæg, men det er i hvertfald et pænt stykke tid siden.
Jeg ville gerne sidde her og love jer alle sammen at nu tager jeg mig sammen og dette bliver året hvor i vil komme til at se mig som en aktiv blogger med masser af spændende indlæg om dit og dat. Men hvis jeg gjorde det, så er jeg desværre bange for at det vil blive lyv. Jeg kan ikke forudsige fremtiden og jeg kan ikke med god samvittighed love den slags. Det har jeg jo allerede gjort i det forgangne år og alligevel blev der længere og længere imellem indlæggene. Et af mine nytårsfortsæt er som altid at jeg ikke vil lyve. Så derfor kan jeg kun sige at jeg håber 2008 bliver året hvor jeg vil blive mere aktiv som blogger. Det er hermed sagt og nu kan kun tiden vise hvordan det vil gå.
Jeg har valgt at give dette indlæg overskriften Nytår. Det dækker bredt og derfor passer det godt i denne sammenhæng.
Jeg vil gerne dels fortælle lidt om min nytårsaften, dels fortælle lidt om mine fremtidsplaner og ikke mindst vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske jer alle et godt og lykkebringende nytår.
Min nytårsaften foregik stille og roligt. Ikke helt så stille som forrige gang, men en aften i hyggeligt samvær med min søster og hendes familie.
Det foregik i Øster Snede, hvor min søster bor. Da jeg fik invitationen var det ikke uden betænkeligheder. Jeg havde faktisk glædet mig lidt til en aften i eget selskab og med fjernsynet i baggrunden. Men jeg sagde ja og det har jeg ikke fortrudt. Det blev nemlig en hyggelig aften med god mad, sjove børn, lidt nytårsløjer, flot fyrværkeri og hygge foran fjernsynet. Det startede tradiotionelt med dronningens nytårstale. Derefter god mad bestående af en 3-retters menu. Vi startede med ægge- og rejemadder. Kanon. Derefter en lækker saftig oksestegsfilette med kartofler, brun sovs, salat og chips. Desserten var is. Kanon. Hvis jeg var madanmelder ville jeg give min svoger og søster ikke mindre end 5 kokkehuer for den præstation 
Aftenes første underholdende indslag var bordbomben, købt for en tyver i Aldi. Det sagde KABUUM og så kom der ellers en kaskade af konfetti dalende nedover bordet. Det lagde sig som en dyne henover maden. Efter en hurtig inspektion af salaten og sovsen fik vi vist frasorteret de fleste papirstrimler. Børnene jublede. De syntes selvfølgelig det var meget skægt. Det syntes vi andre jo egentlig også
I løbet af aftenen blev der fyret mange raketter af. Jeg er personligt lidt bange for at fyre krudt af. Jeg har læst alt for mange kedelige historier med mennesker som har fået både det ene og det andet ødelagt på grund af den slags. Men jeg elsker at se det på afstand. Det er flot og betagende. Især de store raketter som med et hvin og i en sky af røg ryger langt op i himlen for så at eksplodere i tusinde farver. Det er imponerende. Midt på aftenen gik vi rundt i nabolaget og besøgte naboer. Der blev også tid til at lave lidt sjov. Vi flyttede nogle skilte og den slags harmløse ting.
Klokken 12 skålede vi i sodavand og øl. Den mindste var faldet i søvn på det tidspunkt, men den ældste var med ude og fyre lidt af og se hvordan himlen lyste op. Hun faldt i søvn da vi kom ind igen. Aftenen sluttede i sofaen hvor vi så film. Det var hyggeligt og bestemt bedre end hvis jeg havde været alene. Det er dejligt med en god familie :-)
Nu er det snart ved at blive hverdag igen. Jeg starter på arbejde igen næste mandag. Det skal nok blive godt. Jeg skal lige finde tilbage i en anden rytme igen. I ferien har jeg altså en tendens til at ødelægge min døgnrytme fuldstændig. Jeg lever om natten og render rundt som en zombie om dagen. Hvad kan jeg sige om det? Jeg elsker bare natten. Mørket og stilheden er helse for min krop og sjæl. Jeg har alvorligt overvejet at melde mig ind i b-menneskernes samfund. Var der ikke engang blevet dannet en forening på nettet for b-mennesker? Jeg må hellere google det
Mht. mit arbejde, så er jeg stadig glad for det. Det giver mig nogle spændende udfordringer og mine kollegaer er søde og rare. I det nye år skal jeg interviewes til TV Syd. De kommer og laver et indslag omkring et nyt virksomhedsnetværk her i Hedensted. Min jobkonsulent fra kommunen har været med til at starte det op og Hedensted Avis er kommet med i netværket som skal hjælpe sygedagpenge modtagere med at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det er derfor jeg skal medvirke. Jeg er jo et eksempel på at netværket virker. Det er meget spændende og jeg kan mærke at angsten lurer lige rundt om hjørnet. Men jeg nægter at give efter. Det skal også være et af mine nytårsfortsættere. Jeg vil af med den angst.
Derudover skal jeg også hjælpe med at lave avisens nye hjemmeside. Den skal have en ansigtsløftning. Den er bestemt ikke up-to-date, men derimod kedelig. Vores ønske er at få en hjemmeside som afspejler Hedensted Avis anno 2008. Der er sket meget med avisen siden hjemmesiden blev udviklet. Det skal vi nu også vise med en ny identitet på nettet.
Nu tror jeg hellere jeg må holde. Jeg skulle også gerne have stof til flere indlæg. Jeg vil slutte med endnu engang at ønske jer alle et godt og lykkebringende nytår.
Søndag
Nov 18th
Så blev det søndag.
En dag hvor man kan tillade sig at slappe af. Men det er samtidig også dagen før dagen. En ny uge truer, men jeg nægter at tænke på den slags en søndag formiddag kl. 10.32.
En klog mand har engang sagt at man skal huske at leve i nuet. Så det agter jeg at gøre resten af dagen.
Søndagen startede ellers lidt træls. Min mor blev ringet op af min faster, som kunne fortælle at min mormor endnu engang er blevet indlagt. Denne gang pga. vejrtrækningsproblemer. Hun er ved at være slidt og har også lige haft lungebetændelse. Så der er jo en årsag, men det er alligevel hårdt for min mor, som nærmest har besøgt hende dagligt siden min morfar døde. Nu må vi se hvordan det hele forløber, men jeg er bange for at min mormor snart giver op. Hun har været meget igennem og hun savner selvfølgelig sin mand. Det lyder meget hårdt, men jeg tror også efterhånden at det er det bedste for hende. Hun har ikke været rigtig rask det sidste halve år, hvor hun skiftevis har haft blærebetændelse og lungebetændelse. Men hendes død vil uden tvivl efterlade et stort tomrum for os alle. Hun har altid været der og jeg har haft et godt forhold til hende.
Derudover kan jeg fortælle at jeg nu har fået lov til at blive på avisen. Jeg starter som fastansat den 1. januar 2008. Det bliver dejligt. Jeg har fået lidt flere ansvarsområder. Blandt får jeg en væsentlig rolle når vi skal have udviklet en ny hjemmeside. Jeg syntes det er meget spændende og jobbet er meget alsidigt.
Men nu vil jeg fortsætte med min kaffe. Søndagen er stadig ung og det vil jeg nyde. Rigtig god dag til jer alle sammen.
De syv sandheder
Oct 7th
Ja, nu kan det ikke udskydes længere.
Nu bliver jeg simpelthen nødt til at tage mig lidt sammen. Jeg er helt forundret over at jeg stadig har et par stykker som kommenterer mine gamle indlæg. Det er imponerende.
For et stykke tid siden fik jeg en opfordring fra Conny. En opfordring som jeg hellere må følge lidt op på. Jeg skal fortælle 7 sandheder om mig selv. Det har faktisk været svært at finde syv sandheder som stadig kan tåle dagens lys. Men jeg har altså fundet frem til følgende:
1. Jeg har socialfobi (som for de flittige læsere vist ikke er nogen hemmelighed længere).
2. Jeg har et samler-gen (som nærmest grænser sig til en mani. Jeg har på nuværende tidspunkt mere end 1000 DVD-film og en lidt mindre bogsamling).
3. Mine ynglingsfilm er High School Musical-filmene (Jeg ved godt det er en Disney film og jeg er 25 år, men jeg elsker de film).
4. Jeg har som sådan ikke noget imod børn, men jeg tror aldrig selv jeg vil have nogle.
5. Jeg elsker slik. Heldigvis har jeg ikke et problem med overvægten, men jeg frygter for at kunne få det på længere sigt.
6. Jeg bruger for mange penge på unødige ting. Jeg kan ikke lade være.
7. Hmm. Nu kan jeg simpelthen ikke komme på flere sandheder. De sidste er så stygge at de ikke kan deles med andre
Det var det. Jeg vender snart tilbage. I promise.
Så sker der lidt igen
Aug 19th
YES, jeg kunne huske mine log-in oplysninger hertil.
Jeg var faktisk lidt uroligt for om jeg nu kunne huske mit kodeord til Wordpress.
For ja, det er er mennesketider siden sidst jeg har været her. Jeg har dog stadig været en flittig besøgende i blogland, men lysten til selv at bidrage har manglet. Det gør den egentlig stadigvæk, men nu ville jeg altså lige give et lille livstegn fra mig.
Det er nu ikke fordi der har manglet noget i mit liv at skrive om. Jeg syntes der er sket en hel del det sidste stykke tid. Blandt andet min morfars død.
Han fik endelig fred efter længere tids sygdom. De sidste måneder inden hans død skiftedes han til sammen med min mormor at blive kørt til og fra sygehuset i en ambulance vel at mærke. Til sidst kunne hans lever ikke længere og den stod af.
Det var virkelig trist at miste ham. Han er faktisk også det første medlem i min nære familie som er gået bort. Så det var lidt mærkelig for første gang i mit liv at stå foran en kiste. Min mormor er nok den som har det hårdest. Hun er selv meget svagelig og savner hendes mand gennem de sidste 75 år. Hun bor nu på plejehjemmet, hvor hun ligger i sin seng hele tiden. Det er hårdt for min mor og hendes søskende at se deres mor på den måde. De besøger hende jævnligt og plejepersonalet er også gode til at snakke med hende. Men livsgnisten er lige så stille ved at sive ud af hende.
Derudover er der også andre problemer i min familie, som jeg dog gerne vil vente lidt med at skrive om. En klog gammel mand, som jeg ikke husker hvad hedder, har en gang sagt at modgang gør en stærkere. Det er da et lille lyspunkt
Det er dog ikke helt trist alt sammen. Mit job på avisen går stadig godt. Jeg er meget glad for at være der og håber lidt på en elevplads. Helst som mediegrafiker. De sidste uger har jeg siddet i produktionen og lavet annoncer til avisen. Det er sjovt og spændende. Jeg kan godt lide at være kreativ og så er det altså også meget sjovt at se sit arbejde på tryk hver uge. Lige nu går jeg så og venter på et opkald fra kommunen, som forhåbentlig kan fortælle mig at mit praktikforløb kan blive forlænget indtil jeg får en afklaring omkring en elevplads. Jeg går med mine fingre krydset.
Det var så en lille update på min virkelighed. Jeg beklager min lange pause og håber at dette indlæg kan blive starten på en ny blogsæson her på bloggen.
I’m back in business
Apr 9th
Jeg har igen været væk fra bloggen i en lang periode. Jeg beklager. Jeg er bare ikke så god til at sætte mig ned og skrive uden rigtig at have noget at skrive om. Det må jeg blive bedre til
Påskeferien er ved at være slut. Den er som sædvanlig gået meget hurtig. Hvor bliver tiden af. Nogle gange kunne jeg virkelig godt tænke mig at sætte tiden i stå. I morgen banker hverdagen så på igen. Men det er nu heller ikke så tosset. Det bliver rart når hele Danmark vågner op igen. Ferie er godt, men det kan godt blive kedelig når alting lukker og slukker i en længere periode. Jeg savner at kunne gå rundt i byen og handle lidt igen.
Jeg må vist hellere lige komme med en opfølgning på forrige indlæg om min skjulte last.
Jeg har i mellemtiden været ude at købe to af DVD-titlerne. Derfor ser min liste nu således ud:
Nynne
One Tree Hill
Klovn
Et umage Par
Ny update
Feb 27th
Ja, så blev det tid igen.
Det er blevet Tirsdag og ferien er slut. I går startede hverdagen igen efter en uge med afslapning. Det var faktisk slet ikke hårdt. Men jeg er jo også stadig på deltid, så arbejdsdagene er korte, hvilket gør det hele mere udholdeligt. Jeg kan dog godt mærke at jeg lige skal omstille mig. Det er slut med at gå i seng klokken lort om natten og sove til man vågner igen. Men på den anden side, så skal man jo også være glad for at man overhovedet har mulighed for at gå på arbejde. Det er jo ikke alle som kan det.
Udover det, så har jeg faktisk haft nogle lidt trælse dage, hvilket er gået udover min blog. I Fredags fik jeg nogle mærkelige og lidt ubehagelige følelser i mine arme og hænder. Det begyndte at stramme i mine underarme og jeg rystede på mine hænder. Det skræmte mig lidt og jeg fik pludselig den tåbelige tanke at jeg har fået Parkinson. Jeg var inde og læse på Netdoktor og alle symptomerne var der (naturligvis). Det er de jo altid når jeg er bange for at have pådraget mig en sygdom. Ved at læse om sygdomme og symptomer, så kan jeg få alt til at passe på mig. Det er virkelig frygteligt og min skræk er selvforstærkende. Det er en ond cirkel og det er faktisk først nu at jeg er ved at genfinde min fornuft. Jeg var inde på angstforeningens forum og læste om andre personer som har haft lignende tanker. Det beroligede mig lidt. Netdoktor burde altså forbydes. I hvertfald på min computer Jeg tror jeg blokerer for den via mit filter. Så kan jeg ikke få adgang til siden næste gang jeg får en latterlig tanke om en ny sygdom.
Nu vil jeg sætte mig godt tilrette og se 2. afsnit af Paradise Hotel.
Fortsat god aften
Hverdagen truer
Feb 23rd
Så er det den sidste rigtige dag i ferien. Nu kommer weekenden og derefter begynder arbejdet igen.
Derfor agter jeg at nyde denne dag 100%, men tiden går alt for hurtig. Er der nogle ideer til hvordan man kan sætte tiden i stå eller endnu bedre. Hvordan spoler man tiden tilbage
Egentlig så burde jeg jo være glad for at jeg overhovedet kan arbejde. Det er der jo mange som ikke kan. Der er heller ikke noget galt med jobbet. Det er spændende og jeg har kun fået et godt indtryk af kollegaerne. Men ferie er bare så dejlig afslappende. Man kan lave det man lyst til. Gå sent i seng. Stå sent op. Det hele er bare så dejligt. Men hvis man ikke havde et job, sætter man jo heller pris på ferien. Så bliver det bare hverdag at gå derhjemme og slappe af. Det er nok heller ikke sundt.
Konklusionen på dette må være at ferie er godt, men man skal også sætte pris på sit arbejde.
Go’Lørdag
Feb 3rd
Efter en lidt hård Fredag, sidder jeg nu her ved computeren til tonerne af Thereses fantastiske musik. Jeg glæder mig virkelig til hun en dag udgiver en cd.
Fredagen var lidt hård pga. at jeg først var på arbejde fra 8-12 og derefter fortsatte jeg med toget til Århus, hvor jeg skulle til min afsluttende evalueringssamtale på universitetet i forbindelse med gruppeterapien. Vejret var bestemt ikke noget at prale af. Det pissede ned. Undskyld sproget. Uheldigvis kom jeg også til at stå af et busstoppested for tidligt og jeg skal lige hilse jer og sige at der er et godt stykke vej fra Århus sygehus (Nørrebrogade) og op til Nobelparken. I hvertfald når det regner.
Men samtalen gik godt. Vi fik drøftet hele forløbet og jeg skulle svare på nogle spørgsmål om hvordan jeg havde oplevet terapien. Både det negative og det positive. Jeg havde dog næsten kun positive ting at fortælle. Jeg syntes det har været et godt forløb, som har hjulpet mig lidt. Det har været rart at møde andre på min egen alder med samme problemstillinger. Så er man ikke palle alene i verdenen.
Nu sidder jeg så og slapper af efter dagens rengøringsarbejde. Og kan man slappe mere af end når man sidder foran computeren og læser blogs 
Fortsat god Lørdag.
Jeg er tilbage
Feb 1st
Nu har jeg så et rigtigt godt påskud (Jeg hører til den lille del af den danske befolkning som ikke ser håndbold) til at sætte mig ned og skrive årets første indlæg på min blog. Ikke et sekund for tidlig når man læser mit indlæg med mine nytårsfortsætter for 2007. Her kan man læse at jeg i det nye år blandt andet vil blive bedre til at opdaterer min blog og ikke desto mindre så fortæller kalenderen i dag at vi har den 1. Februar. Virkelig godt klaret du gamle Men så igen. Dette beviser vel bare den påstand at nytårsfortsætterne ikke nytter noget. Ikke for mit vedkommende i hvert fald.
Der er allerede sket en del i løbet af årets første måned for mit vedkommende.
Mandag d. 22 Januar havde jeg første arbejdsdag på Hedensted Avis. Jeg er kommet i praktik på vores lokale avis i Hedensted og efter næsten 14 dage kan jeg nu godt komme med en udtalelse: “Det har været hårdt, men godt”.
Jeg lagde ud med et kraftigt angstanfald i løbet af Søndagen, dagen inden jeg skulle starte, som lammede mig fuldstændigt. Hele dagen blev brugt på at remse de ting op som kunne gå galt. Jeg kunne ikke fokuserer på andet. Tanken at det faktisk godt kunne gå hen og blive en god første arbejdsdag var fuldstændig utænkelig for mig på det tidspunkt. Det var en kæmpe omvæltning for mig pludselig at skulle igang igen. Nu har jeg gået hjemme i næsten 6 måneder og det har været hyggeligt. Jeg har ligesom gået inde i min egen lille trygge verden og tanken om nu igen at skulle på arbejde hver dag sammen med mange andre mennesker var virkelig skræmmende.
Min første arbejdsdag viste sig at blive god. Jeg blev taget godt imod af nogle flinke og imødekommende mennesker. Det var en god oplevelse. Men selv i dag, 2 uge senere, er jeg stadig bange for at sige at det er et godt sted og når min familie spørger om jeg har haft en god dag, så er jeg stadig betænkelig ved at skullle svare ja. Jeg er vel bange for at lykken skal vende. Kan det virkelig passe at jeg skal blive ved med at have det godt? Jeg håber det.
Jeg har også afsluttet mit 12-ugers gruppeterapi-forløb. Det skete sidste fredag og i morgen skal jeg så til en afsluttende evalueringssamtale med en forskerassistent. I slutningen af Marts begynder vores Mindfullnes forløb som strækker sig over 8 uger og som skulle være god i forbindelse med gruppeterapi. I skal ike spørge mig om hvad det går ud på. Jeg ved det nemlig ikke helt præcis. Gruppeforløbet har været godt. Det har ikke frigjort mig fra angsten, men jeg er blevet klogere. Jeg havde nu heller ikke forventet at jeg ville være helbredt efter forløbet. Det kommer løbende. Hvis bare man sørger for at udfordre sig selv hele tiden og bruge de teknikker vi har lært.
Imens jeg skriver dette kører TV2 News i baggrunden. De stiller med jævne mellemrum om til håndboldkampen, så jeg undgår det ikke helt. I øjeblikket står der 22-21 til Polen. Er det godt? Nej, det var en joke.
Nu vil jeg igang med at udfylde et 15-sider langt spørgeskema til i morgen som skal bruges til evalueringssamtalen. Det skal bruges som sammenligningsgrundlag med et lignende skema som jeg udfyldte i starten af terapiforløbet. Så kan de kloge hoveder afgøre om der er sket en udvikling med mig. Det håber jeg.
Vi skrives ved.
*********************************
UPDATE
*********************************
Lige efter jeg havde publish mit indlæg, kom jeg i et enkelt øjeblik til at pege øjnene hen imod skærmen og straks blev min interesse rettet imod kampen. Desværre endte den dog med at Danmark tabte. Det var ellers spændende og hvem skulle have troet at jeg ville skrive det. Men man har et standpunkt til man tager et nyt.
Godnat og sov godt.
Min nytårsaften
Dec 31st
Jeg har bevidst ikke skrevet noget om min nytårsaften. Jeg har nemlig været lidt flov over at skulle sidde alene denne aften. De fleste mennesker er jo ude og trykke den max af et eller andet sted i Danmark.
Men nu kan jeg så læse hos Studmuffin og Ildkatten at de også skal tilbringe denne, årets sidste aften, alene. Det er rart at vide at man ikke er ene om at nyde sit eget selskab. Det er egentlig heller ikke fordi jeg er træt af det. Jeg kan faktisk godt lide at sidde alene og se fjernsyn og følge med i nyhederne på Internettet. TV2 News følger nytårsløjerne hele aftenen. Jeg er desuden heller ikke den store krudtugle hvad angår fyrværkeri. Jeg syntes det er vildt flot, men hvis sandheden skal frem, så er jeg måske lidt bange for det. Jeg kan bedst lide det lidt på afstand.
Men når det nu er sagt, så ville jeg da helst være ude sammen med andre og have det sjovt. Men jeg har også lovet mig selv, at dette bliver den sidste nytårsaften, hvor jeg sidder alene. Næste år bliver det anderledes. Det er endnu et nytårsfortsæt.