IT
Youtube
Aug 25th
Jeg har de sidste mange måneder været fast inventar på Youtube.
Det har lidt været som dengang jeg lærte blogbot at kende. Det er en helt ny verden som åbner sig for en og prøv lige engang at spørge om det er vanedannende. Jotak, det er det. Det er en tidsrøver som lige pludselig har slugt endnu en halv nats søvn.
Youtube er udover en masse sjove videoklip også en slags blogbot med levende billeder. Der er mange som bruger tjenesten til at vlogge (videoblogging) og selvom jeg elsker at læse hvad andre skriver om sig selv og deres hverdag, så elsker jeg altså også at lytte til andre. Desværre er det ikke lykkedes mig at finde nogle danske vloggere derinde. Men jeg er sikker på at det nok skal komme. I mellemtiden, så har jeg oprettet min egen konto og er nu selv klar til at indtage dette nye medie. Webcamet har jeg allerede, så der er faktisk ikke længere nogen undskyldning. Jeg må i gang. Og hvem ved, måske bliver jeg en bedre vlogger end en weblogger
Indtil videre kan i hvertfald besøge min side hos Youtube, hvor der forhåbentlig snart kommer en video. I mellemtiden kan i se min liste over andre vloggere. Det er pragtfuld underholdning.
Spamfight II
Dec 22nd
Efter et tip fra Ella har jeg nu installeret spamfight-programmet “Akismet” og siden det blev installeret på serveren tidligere i dag har jeg nu undgået 4 spambeskeder
og jeg er sikker på at filteret nok skal fange flere.
Jeg kan varmt anbefale programmet og det er ikke svært at installerer det. Det tog mig blot 5 minutter og jeg er altså ikke en super avanceret high-tech nørd hvad den slags angår
Jeg fandt dog så ud af at hvis man har Wordpress 2.0.5 så er Akismet forudinstalleret. Bare et lille tip
Spamfight
Nov 27th
Så er spammen virkelig også kommet til min weblog.
Jeg har netop, for jeg ved ikke hvilken gang, slettet 9 spam-kommentarer til et indlæg. Det er så irriterende. Ydeligere har jeg også måttet modererer 15 spam-beskeder.
Det er virkelig ved at være et problem. Hvad får spammerne ud af det? Altså udover glæden ved at irriterer uskyldige mennesker, som bare prøver at vedligeholde en weblog. Jeg må nok hellere til at undersøge mulighederne for et spamfilter i Wordpress. Til mine emails har jeg stor glæde af Martin Thorborgs “Spamfighter”. Det er altså et kanon godt program, som fanger størstedelen af alle indkomne spam-mails. Noget lignende må man kunne anskaffe sig til webloggen.
Hvad skete der så lige med Windows Vista?
Oct 24th
Hvad skete der så lige med min installation af Windows Vista?
Jo, der skete det at jeg efter at have downloadet installationsfilen to gange, efter at første gang mislykkedes, så stod jeg og skulle til at brænde filen ned på en dvd. Men det kunne jeg åbenbart godt glemme alt om for jeg havde ingen dvd-skiver. Doh. Det er bare så typisk mig. Så jeg klikkede straks ind på medieshoppen og bestilte nogle nye skiver, som jeg ville betale via ewire. Men så kommer det næste doh. Jeg havde ikke flere penge på min ewire konto. Så måtte jeg overføre nogle penge via netbanken og de blev først overført i går. I dag kan jeg så se de nu er blevet afsendt og jeg forventer de kommer i morgen. Fortsættelsen af Windows Vista er dermed udskudt til i morgen eftermiddag. Så er der sikkert nogle som spørger hvorfor jeg ikke bare går ud og køber nogle skiver. Til dem kan jeg blot svare: “Jeg er for doven til at køre helt til Vejle”
Da jeg ikke kunne lege med Vista, blev dagen i dag derfor brugt på:
Frisør
Rengøring af mit køkken (og det trængte kan jeg lige hilse og sige).
Genså de to første afsnit af Anna Pihl, som jeg modtog på DVD med posten i dag.
Jeg forudbestilte allerede Anna Pihl på DVD for en måned siden. Så ville jeg få den på selve udgivelsesdatoen og det fik jeg
Jeg må indrømme at den serie har fanget mig, men det er jo ikke noget nyt. På det punkt er jeg ikke særlig kræsen. Jeg sluger næsten alle de serier jeg kan nå at følge med i og det er ikke så lidt
Men nu vil jeg sætte mig hen i sofaen og nyde endnu et afsnit af tv-serien.
Godnat og sov godt.
Hvad skal Torben lave i dag?
Oct 20th
Jeg er ved at installerer Windows Vista (beta) på computeren og bagefter skal jeg til Danmarks største computermesse i Århus…
Rigtig god dag til jer alle sammen
Jeg hedder Torben og jeg er bibliopat
Jul 15th
Jeg kom ikke i Merlin i dag. Min dårlige samvittighed bremsede mig i at gå ud og købe WinXP til mine forældre. Jeg må nok hellere vente på at de selv køber det. Det er jo trods alt deres penge og jeg kan vel også være ligeglad med at de har et tussegammelt styresystem på deres computer. Eller kan jeg? Det er trods alt mig som de henvender sig til når skidtet bryder sammen. Jeg må nok hellere gøre endnu et forsøg på at overtale dem til at købe XP når de kommer hjem fra ferie.
Nå, tilbage til det som dette indlæg skal handle om. Nemlig min interesse for bøger.
I stedet for Merlin endte jeg nemlig på Vejle bibliotek og det er ikke mit første besøg på biblioteket. Lige siden jeg var barn har jeg mere eller mindre været fast inventar på bibliotekerne i Vejle og Hedensted. Jeg elsker atmosfæren og den helt specielle stemning der er på et bibliotek, hvor folk kommer for at læse eller bare snuse rundt imellem de mange hylder med bøger.
Det var ikke fordi jeg manglede en bog (jeg er jo i gang med kronprinsessen), men jeg kunne bare mærke at jeg trængte til at gå rundt og kigge på de forskellige bøger og måske helt tilfældigt falde over en rejsebeskrivelse til et fjernt eksotisk land hvor jeg kunne drømme mig hen uden at skulle have pungen op af lommen.
Jeg fandt nu ikke en rejsebog, men jeg fandt en krimi af danskeren Annika Von Holdt. Så nu er jeg i gang med to bøger
Apropo bøger, så må jeg hellere ligge mig ud i solen og læse videre. Kan i hygge jer.
Godmorgen
Jul 15th
Så står vi op til en ny dag, hvor meteologerne siger at sommeren skulle vende tlbage.
Indtil videre tror jeg på dem. Himlen er blå og solen skinner.
Jeg tror at jeg vil bruge noget af dagen ude på græsset i selskab med en god bog og så har jeg planer om at tage ud og købe Windows XP til mine forældre for nogle af de penge som de har ladet ligge hjemme. De er på ferie og derfor er de ikke hjemme til at sige at det kan vente til de får flere penge. Jeg har lige set et tilbud ude i Merlin i Horsens. Du kan få Windows XP Home til 546 kr. Er det ikke billigt?
Jeg kan kun se fordele ved at de opgradere deres nuværende Win98. Når der er noget galt med deres computer er det altid mig de henvender sig til og så kan jeg ellers sidde og bøvle i flere timer med et problem som vanskeliggøres ydeligere pga. deres forældede styresystem. Nu har jeg desuden endnu en grund til at opgradere. Jeg har netop læst at Microsoft lukker for sikkerhedsopdatereringer af Win98.
Nå, men jeg må videre. Kan i hygge jer…