Mit Comeback!

For sjovs skyld vil jeg undlade at starte med ordene: “Jeg er tilbage” eller ”Jeg beklager den lange pause”.
For selvfølgelig er jeg tilbage og selvfølgelig beklager jeg den lange pause. Jeg har ingen undskyldning. Jeg har egentlig haft god tid ind imellem til at skrive en blog. Jeg gad bare ikke. En gang imellem har jeg også startet på en blog, men så opgav jeg igen.

Men nu skulle det være.
Det er ikke fordi der er sket meget. Det går stadig stille og rolig. Arbejdet, spist, siddet ved computeren og sovet.
Det er i store træk hvad min tid er gået med. Så der har egentlig ikke været noget at fortælle om. Jeg gider heller ikke bare skrive om ingenting. Udover selvfølgelig det her indlæg :-)

Stort set er det her indlæg bare ment som et bevis på at jeg stadig lever.
Nå jo. Så vil jeg da også lige fortælle at jeg har været i fjernsynet angående mit job på Hedensted Avis.
Jeg vil i al beskedenhed lige give jer linket til TV2 Regionernes NetTv. Her kan i under TV Syd fra fredag den 20. juni se indslaget. I skal bare vælge datoen samt hele indslaget. Jeg medvirker i det første indslag, som omhandler den meget lave ledighedsprocent i Hedensted kommune.

Men derudover har jeg som sagt ikke meget at fortælle. Så jeg cutter her…

Laudrup – En dansk familie

Tro det eller lad være. Men jeg ser faktisk 2. afsnit af programmet om familien Laudrup, som bliver vist på TV2 lige nu. Det er egentlig meget sjovt. Men hvis jeg senere bliver spurgt til min alvorlige brist, så vil jeg altså nægte det blankt. Jeg har aldrig set det program :-) Nå, jeg må tilbage til skærmen… 

Nytår

Så er jeg tilbage igen!
Bedre senere end aldrig, som man siger.
Nu har jeg ikke lige tjekket hvornår jeg postede mit sidste indlæg, men det er i hvertfald et pænt stykke tid siden.

Jeg ville gerne sidde her og love jer alle sammen at nu tager jeg mig sammen og dette bliver året hvor i vil komme til at se mig som en aktiv blogger med masser af spændende indlæg om dit og dat. Men hvis jeg gjorde det, så er jeg desværre bange for at det vil blive lyv. Jeg kan ikke forudsige fremtiden og jeg kan ikke med god samvittighed love den slags. Det har jeg jo allerede gjort i det forgangne år og alligevel blev der længere og længere imellem indlæggene. Et af mine nytårsfortsæt er som altid at jeg ikke vil lyve. Så derfor kan jeg kun sige at jeg håber 2008 bliver året hvor jeg vil blive mere aktiv som blogger. Det er hermed sagt og nu kan kun tiden vise hvordan det vil gå.

Jeg har valgt at give dette indlæg overskriften Nytår. Det dækker bredt og derfor passer det godt i denne sammenhæng.
Jeg vil gerne dels fortælle lidt om min nytårsaften, dels fortælle lidt om mine fremtidsplaner og ikke mindst vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske jer alle et godt og lykkebringende nytår.

Min nytårsaften foregik stille og roligt. Ikke helt så stille som forrige gang, men en aften i hyggeligt samvær med min søster og hendes familie.
Det foregik i Øster Snede, hvor min søster bor. Da jeg fik invitationen var det ikke uden betænkeligheder. Jeg havde faktisk glædet mig lidt til en aften i eget selskab og med fjernsynet i baggrunden. Men jeg sagde ja og det har jeg ikke fortrudt. Det blev nemlig en hyggelig aften med god mad, sjove børn, lidt nytårsløjer, flot fyrværkeri og hygge foran fjernsynet. Det startede tradiotionelt med dronningens nytårstale. Derefter god mad bestående af en 3-retters menu. Vi startede med ægge- og rejemadder. Kanon. Derefter en lækker saftig oksestegsfilette med kartofler, brun sovs, salat og chips. Desserten var is. Kanon. Hvis jeg var madanmelder ville jeg give min svoger og søster ikke mindre end 5 kokkehuer for den præstation :-)

Aftenes første underholdende indslag var bordbomben, købt for en tyver i Aldi. Det sagde KABUUM og så kom der ellers en kaskade af konfetti dalende nedover bordet. Det lagde sig som en dyne henover maden. Efter en hurtig inspektion af salaten og sovsen fik vi vist frasorteret de fleste papirstrimler. Børnene jublede. De syntes selvfølgelig det var meget skægt. Det syntes vi andre jo egentlig også :-)

I løbet af aftenen blev der fyret mange raketter af. Jeg er personligt lidt bange for at fyre krudt af. Jeg har læst alt for mange kedelige historier med mennesker som har fået både det ene og det andet ødelagt på grund af den slags. Men jeg elsker at se det på afstand. Det er flot og betagende. Især de store raketter som med et hvin og i en sky af røg ryger langt op i himlen for så at eksplodere i tusinde farver. Det er imponerende. Midt på aftenen gik vi rundt i nabolaget og besøgte naboer. Der blev også tid til at lave lidt sjov. Vi flyttede nogle skilte og den slags harmløse ting.

Klokken 12 skålede vi i sodavand og øl. Den mindste var faldet i søvn på det tidspunkt, men den ældste var med ude og fyre lidt af og se hvordan himlen lyste op. Hun faldt i søvn da vi kom ind igen. Aftenen sluttede i sofaen hvor vi så film. Det var hyggeligt og bestemt bedre end hvis jeg havde været alene. Det er dejligt med en god familie :-)

Nu er det snart ved at blive hverdag igen. Jeg starter på arbejde igen næste mandag. Det skal nok blive godt. Jeg skal lige finde tilbage i en anden rytme igen. I ferien har jeg altså en tendens til at ødelægge min døgnrytme fuldstændig. Jeg lever om natten og render rundt som en zombie om dagen. Hvad kan jeg sige om det? Jeg elsker bare natten. Mørket og stilheden er helse for min krop og sjæl. Jeg har alvorligt overvejet at melde mig ind i b-menneskernes samfund. Var der ikke engang blevet dannet en forening på nettet for b-mennesker? Jeg må hellere google det :-)

Mht. mit arbejde, så er jeg stadig glad for det. Det giver mig nogle spændende udfordringer og mine kollegaer er søde og rare. I det nye år skal jeg interviewes til TV Syd. De kommer og laver et indslag omkring et nyt virksomhedsnetværk her i Hedensted. Min jobkonsulent fra kommunen har været med til at starte det op og Hedensted Avis er kommet med i netværket som skal hjælpe sygedagpenge modtagere med at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det er derfor jeg skal medvirke. Jeg er jo et eksempel på at netværket virker. Det er meget spændende og jeg kan mærke at angsten lurer lige rundt om hjørnet. Men jeg nægter at give efter. Det skal også være et af mine nytårsfortsættere. Jeg vil af med den angst.

Derudover skal jeg også hjælpe med at lave avisens nye hjemmeside. Den skal have en ansigtsløftning. Den er bestemt ikke up-to-date, men derimod kedelig. Vores ønske er at få en hjemmeside som afspejler Hedensted Avis anno 2008. Der er sket meget med avisen siden hjemmesiden blev udviklet. Det skal vi nu også vise med en ny identitet på nettet.

Nu tror jeg hellere jeg må holde. Jeg skulle også gerne have stof til flere indlæg. Jeg vil slutte med endnu engang at ønske jer alle et godt og lykkebringende nytår.  

Søndag

Så blev det søndag.
En dag hvor man kan tillade sig at slappe af. Men det er samtidig også dagen før dagen. En ny uge truer, men jeg nægter at tænke på den slags en søndag formiddag kl. 10.32.
En klog mand har engang sagt at man skal huske at leve i nuet. Så det agter jeg at gøre resten af dagen.

Søndagen startede ellers lidt træls. Min mor blev ringet op af min faster, som kunne fortælle at min mormor endnu engang er blevet indlagt. Denne gang pga. vejrtrækningsproblemer. Hun er ved at være slidt og har også lige haft lungebetændelse. Så der er jo en årsag, men det er alligevel hårdt for min mor, som nærmest har besøgt hende dagligt siden min morfar døde. Nu må vi se hvordan det hele forløber, men jeg er bange for at min mormor snart giver op. Hun har været meget igennem og hun savner selvfølgelig sin mand. Det lyder meget hårdt, men jeg tror også efterhånden at det er det bedste for hende. Hun har ikke været rigtig rask det sidste halve år, hvor hun skiftevis har haft blærebetændelse og lungebetændelse. Men hendes død vil uden tvivl efterlade et stort tomrum for os alle. Hun har altid været der og jeg har haft et godt forhold til hende.

Derudover kan jeg fortælle at jeg nu har fået lov til at blive på avisen. Jeg starter som fastansat den 1. januar 2008. Det bliver dejligt. Jeg har fået lidt flere ansvarsområder. Blandt får jeg en væsentlig rolle når vi skal have udviklet en ny hjemmeside. Jeg syntes det er meget spændende og jobbet er meget alsidigt.

Men nu vil jeg fortsætte med min kaffe. Søndagen er stadig ung og det vil jeg nyde. Rigtig god dag til jer alle sammen.

De syv sandheder

Ja, nu kan det ikke udskydes længere.
Nu bliver jeg simpelthen nødt til at tage mig lidt sammen. Jeg er helt forundret over at jeg stadig har et par stykker som kommenterer mine gamle indlæg. Det er imponerende.

For et stykke tid siden fik jeg en opfordring fra Conny. En opfordring som jeg hellere må følge lidt op på. Jeg skal fortælle 7 sandheder om mig selv. Det har faktisk været svært at finde syv sandheder som stadig kan tåle dagens lys. Men jeg har altså fundet frem til følgende:

1. Jeg har socialfobi (som for de flittige læsere vist ikke er nogen hemmelighed længere).

2. Jeg har et samler-gen (som nærmest grænser sig til en mani. Jeg har på nuværende tidspunkt mere end 1000 DVD-film og en lidt mindre bogsamling).

3. Mine ynglingsfilm er High School Musical-filmene (Jeg ved godt det er en Disney film og jeg er 25 år, men jeg elsker de film).

4. Jeg har som sådan ikke noget imod børn, men jeg tror aldrig selv jeg vil have nogle.

5. Jeg elsker slik. Heldigvis har jeg ikke et problem med overvægten, men jeg frygter for at kunne få det på længere sigt.

6. Jeg bruger for mange penge på unødige ting. Jeg kan ikke lade være.

7. Hmm. Nu kan jeg simpelthen ikke komme på flere sandheder. De sidste er så stygge at de ikke kan deles med andre :-)

Det var det. Jeg vender snart tilbage. I promise.

Youtube

Jeg har de sidste mange måneder været fast inventar på Youtube.
Det har lidt været som dengang jeg lærte blogbot at kende. Det er en helt ny verden som åbner sig for en og prøv lige engang at spørge om det er vanedannende. Jotak, det er det. Det er en tidsrøver som lige pludselig har slugt endnu en halv nats søvn.

Youtube er udover en masse sjove videoklip også en slags blogbot med levende billeder. Der er mange som bruger tjenesten til at vlogge (videoblogging) og selvom jeg elsker at læse hvad andre skriver om sig selv og deres hverdag, så elsker jeg altså også at lytte til andre. Desværre er det ikke lykkedes mig at finde nogle danske vloggere derinde. Men jeg er sikker på at det nok skal komme. I mellemtiden, så har jeg oprettet min egen konto og er nu selv klar til at indtage dette nye medie. Webcamet har jeg allerede, så der er faktisk ikke længere nogen undskyldning. Jeg må i gang. Og hvem ved, måske bliver jeg en bedre vlogger end en weblogger :-)

Indtil videre kan i hvertfald besøge min side hos Youtube, hvor der forhåbentlig snart kommer en video. I mellemtiden kan i se min liste over andre vloggere. Det er pragtfuld underholdning.  

Så sker der lidt igen

YES, jeg kunne huske mine log-in oplysninger hertil.
Jeg var faktisk lidt uroligt for om jeg nu kunne huske mit kodeord til Wordpress.

For ja, det er er mennesketider siden sidst jeg har været her. Jeg har dog stadig været en flittig besøgende i blogland, men lysten til selv at bidrage har manglet. Det gør den egentlig stadigvæk, men nu ville jeg altså lige give et lille livstegn fra mig.

Det er nu ikke fordi der har manglet noget i mit liv at skrive om. Jeg syntes der er sket en hel del det sidste stykke tid. Blandt andet min morfars død.
Han fik endelig fred efter længere tids sygdom. De sidste måneder inden hans død skiftedes han til sammen med min mormor at blive kørt til og fra sygehuset i en ambulance vel at mærke. Til sidst kunne hans lever ikke længere og den stod af.

Det var virkelig trist at miste ham. Han er faktisk også det første medlem i min nære familie som er gået bort. Så det var lidt mærkelig for første gang i mit liv at stå foran en kiste. Min mormor er nok den som har det hårdest. Hun er selv meget svagelig og savner hendes mand gennem de sidste 75 år. Hun bor nu på plejehjemmet, hvor hun ligger i sin seng hele tiden. Det er hårdt for min mor og hendes søskende at se deres mor på den måde. De besøger hende jævnligt og plejepersonalet er også gode til at snakke med hende. Men livsgnisten er lige så stille ved at sive ud af hende.

Derudover er der også andre problemer i min familie, som jeg dog gerne vil vente lidt med at skrive om. En klog gammel mand, som jeg ikke husker hvad hedder, har en gang sagt at modgang gør en stærkere. Det er da et lille lyspunkt :-)

Det er dog ikke helt trist alt sammen. Mit job på avisen går stadig godt. Jeg er meget glad for at være der og håber lidt på en elevplads. Helst som mediegrafiker. De sidste uger har jeg siddet i produktionen og lavet annoncer til avisen. Det er sjovt og spændende. Jeg kan godt lide at være kreativ og så er det altså også meget sjovt at se sit arbejde på tryk hver uge. Lige nu går jeg så og venter på et opkald fra kommunen, som forhåbentlig kan fortælle mig at mit praktikforløb kan blive forlænget indtil jeg får en afklaring omkring en elevplads. Jeg går med mine fingre krydset.

Det var så en lille update på min virkelighed. Jeg beklager min lange pause og håber at dette indlæg kan blive starten på en ny blogsæson her på bloggen.

 

DOOCE

Jeg har som mange andre danskere abonnement på Computerworld.
Det er en IT-Avis som udkommer hver Fredag. Der er sikkert nogle som spørger hvorfor jeg giver penge for en avis med nyheder som jeg alligevel kan læse gratis på nettet. Jeg vil lige skynde mig at svare at jeg også læser nyheder på nettet. Det er en del af mine daglige Internet ritualer. Men jeg elsker altså også at gå ud til min postkasse og hente dagens aviser, som jeg stille og roligt kan sidde og læse over en kop varm te. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre hvis ikke jeg dagligt kunne læse min berlinger og hvis ikke jeg hver Fredag fik leveret mit ugentlige IT-fix fra Computer World.

Men tilbage til det jeg egentlig ville skrive om i dette indlæg. I Fredags læste jeg en artíkel i Computer World om en amerikansk blogger som hedder Heather. Hun har en blog som hedder Dooce. Hun er tidligere webdesigner, men blev fyret fra hendes job da hun skrev om sin chefs feminime tendenser. Efter denne sag blev hendes blog så populær at hun i dag kan leve af bannerreklamerne på hendes blog.

Dette viser virkelig at man med lidt kreativ tænkning kan vende noget negativt til noget positivt. Hun forstod at udnytte hendes situation. Det gør det selvfølgelig heller ikke værre at hendes blog faktisk er temmelig underholdende. Den er bestemt et besøg værd.

I’m back in business

Jeg har igen været væk fra bloggen i en lang periode. Jeg beklager. Jeg er bare ikke så god til at sætte mig ned og skrive uden rigtig at have noget at skrive om. Det må jeg blive bedre til :-)

Påskeferien er ved at være slut. Den er som sædvanlig gået meget hurtig. Hvor bliver tiden af. Nogle gange kunne jeg virkelig godt tænke mig at sætte tiden i stå. I morgen banker hverdagen så på igen. Men det er nu heller ikke så tosset. Det bliver rart når hele Danmark vågner op igen. Ferie er godt, men det kan godt blive kedelig når alting lukker og slukker i en længere periode. Jeg savner at kunne gå rundt i byen og handle lidt igen.

Jeg må vist hellere lige komme med en opfølgning på forrige indlæg om min skjulte last.
Jeg har i mellemtiden været ude at købe to af DVD-titlerne. Derfor ser min liste nu således ud:

Nynne
One Tree Hill
Klovn
Et umage Par

Min skjulte last

Jeg har en skjult last. Jeg hverken ryger eller drikker (meget), men jeg samler på DVD’er. Hvis jeg selv skal sige det, så er min samling ved at være stor. Jeg har næsten fyldt en hel reol fra Ikea. Vel og mærke med to rækker på hver hylde. Jeg er lidt stolt, men hvor har det også kostet mig mange penge. Jeg tør slet ikke tænke på hvor mange penge (omvekslet til DVD-film) der egentlig står inde i min stue.

Nu har jeg så igen fået en helt vild og stærk lyst til at udvide min DVD-samling med en ny DVD. Men hvad skal det være? Jeg har efter en større sortering fundet frem til følgende film, som jeg virkelig står og mangler:

Nynne
One Tree Hill (3 Sæson)
Klovn (Alle afsnittene)
Et Umage Par (1 Sæson)

Det er alle sammen serier. Mit problem er, som altid, penge. Jeg har ikke råd til at købe dem alle sammen på en gang. Men det er alle sammen nogle som jeg glæder mig til at få fat i med mine fedtede fingre :-)

Hvad ville i vælge?